Archives For 30/11/1999

Sjov i Påsken for både store og små

Der er masser af sjove aktiviteter i Påskeferien
for både dig med mave på eller dig, der er på barsel med baby.

1 : Fede fisk

Danmarks Akvarium i Charlottenlund har længe været lukket, men den 22.marts – lige op til Påskeferien – åbner de igen under navnet Den Blå Planet for en fed oplevelse for hele familien blandt hajer, søløver, kæmperokker helt ude ved vandkanten i Kastrup.

Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Se mere på www.denblaaplanet.dk

2 : Ahhhhhhv… slapning

Åhhh… hvem kunne ikke bruge en god gang massage af den overbelastede og ømme ryg og lænd? Brug en halv eller hel time af Påskeferien for dig selv på en specialdesignet briks med hul til mave og bryster, hvor du kan slappe af og nyde en gang massage med fokus på de områder, hvor du har brug for at få løsnet og afspændt musklerne. Priser mellem 300 og 600 kr.

DGI-byen
Tietgensgade 65
1704 København V.
Læs mere på www.cityfyswellness.dk

3 : ForårsSpa for 2 (snart 3)

Der er ikke bedre forkælelse end et spa-ophold, hvor I kan nyde hinanden, inden 2 bliver til 3 – eller der kommer flere børn til familien. På Hotel Vejlefjord kan komme på et ForårsSpa ophold med wellness og spa for 2 i Påskeferien. Tilbuddet inkluderer sanseoplevelser i de termiske bade, 3-retters middag i restauranten, overnatning og stor morgenbuffet. Priserne starter på 995 kr.

Hotel Vejlefjord
Sanatorievej 26
7140 Stouby
Læs mere på www.hotelvejlefjord.dk

4 : I bio med baby

Hvis vejret ikke skulle vise sig fra sin mest forårsvenlige side, kan I krybe sammen i biografens mørke med baby på skødet eller i liften og nyde en god film. Empire Bio på Nørrebro har fx Babybio hver onsdag kl. 12. Der er mulighed for både bleskift og flaskevarmning, og hvis baby sover, er der personale til at se efter barnevognen uden for salen. Win-win!

Læs mere på www.empirebio.dk