Archives For Baby

Månedens Strutmave tilhører Hanne, der er 30 år og bor på Nørrebro med sin mand. Hun er nybagt mor til August (17.4.2013)

Månedens strutmave

Hvem fortalte du først om graviditeten?

Vi var på besøg hos et vennepar, der selv lige var blevet forældre, en uges tid efter jeg havde taget graviditetstesten, og vi var nødt til at dele den gode nyhed med dem. Men ellers ventede vi indtil kort før 12. ugers scanningen med at fortælle bedsteforældre og søskende at jeg var gravid. Det tog dem lidt tid før det sank helt ind!

Hvad har været mest overraskende ved at være gravid?

Jeg blev overrasket over, hvor meget ens identitet bliver ‘den gravide’ og nu ‘mor’. Tidligere drejede samtaler sig om mange ting, men både på mit arbejde og privat handlede det meget om graviditet og børn. Men det var også overraskende, hvor hurtigt 9 måneder faktisk går!

Det hårdeste ved at være gravid er…

… at være pendler og have kvalme i toget. Og at være projektansat og i tvivl om, hvad fremtiden bringer. Den sidste måned var fysisk hård, fordi det blev så anstrengende at gå til sidst. Det giver god mening at gå på barsel, så kroppen kan slappe af.

Det dejligste ved at være gravid er…

… at have noget helt vidunderligt at se frem til. Det er så hyggeligt at forestille sig fremtiden med sit barn.

Hvad har været helt uundværligt under graviditeten?

Graviditetsbukser, der ikke strammer over maven! I det hele taget har det været godt med tøj, jeg stadig kunne føle mig lækker i. Derudover har Politikens Graviditetsbog været en rigtig god følgesvend, hvor vi har læst om babys udvikling uge for uge.

Smuk brud med strutmave i 8. måned

Smuk brud med strutmave i 8. måned

Hvad er det bedste, du har gjort for dig selv under graviditeten?

Jeg har længe gået til yoga og jeg gik også til fødselsforberedelse hos APA. Det var tydeligt, at den fysiske træning var rigtig god for mig. Jeg fik også massage – det er ren selvforkælelse. I øvrigt kan jeg anbefale at læse murstensromaner, når man går på barsel (før fødslen, selvfølgelig!), fordi der går så lang tid inden der er mulighed for at læse 1000 sider i streg igen. Jeg læste bl.a. Haruki Murakamis “1Q84”-trilogi.

Hvad vil du gerne fortsætte med efter fødslen?

Jeg vil gerne blive ved med at dyrke yoga, fordi det er mit eget rum. Og jeg vil stadig gå på udstillinger, fordi der skal være plads til andre ting end det, der handler om at være mor. Når August bliver lidt større, skal vi have ham passet i et par timer, mens vi går ud og spiser eller bare går en tur med en kop kaffe. Selvom det meste af tiden er ‘familietid’, skal der også være plads til både kæreste-tid og tid til mig selv.

PS: Kunne du tænke dig at være Månedens Strutmave – eller kender du en, der ville være den perfekte kandidat? Vi vil rigtig gerne høre fra dig, så skriv til os på info@mestforgravide.dk

Der er en del debat om amning i øjeblikket, og amning er en af de ting, der fylder allermest lige efter fødslen. Ikke mindst fordi det jo som udgangspunkt er modermælk, som ens spæde barn skal leve af de næste mange måneder. 

Andrea Solario: Virgin of the Green Cussion  (Maria lactans), 1507-10, Musée du Louvre

Andrea Solario: Virgin of the Green Cussion (Maria lactans), 1507-10, Musée du Louvre

Derfor har jeg samlet 10 ting om amning, som jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig.

1. Amning kræver øvelse! Både baby og dig skal lige have en chance for at lære det og hinanden at kende.

2. Jo, det gør også ondt, når baby sutter korrekt! Helt ærligt – det er jo et massivt vakuum, baby laver med sin lille, kære mund, og det skal brystvorterne altså lige vænne sig til. For mig tog det ca. 3,5 uge med rifter og smerter og ammebrikker før det kørte.

3. Få babys tungebånd tjekket! Hvis det er for kort, kan baby ikke sutte rigtigt, og det ødelægger brystvorterne samtidig med at baby ikke kan få nok mælk. Lose-lose. Hvis det gør for ondt eller virker som om baby aldrig bliver rigtig mæt, så få tungebåndet tjekket.

4. Ikke alle kan amme! Hvis dig og baby har givet det et seriøst skud, og det ikke virker for jer, så vælg flasken med god samvittighed. (Og nej; alle kunne heller ikke amme i ‘gamle dage’ – derfor var der kvinder, der ammede andres babyer – og nogle babyer, der ikke overlevede.)

5. Hold nu OP, det gør nas, når mælken løber til. I al fald det første stykke tid! Det svier, men det bliver bedre. Promise!

6. Glem alt om amme-skemaer og lad baby spise, når den er sulten! Babys mavesæk kan kun indeholde 20 ml, så hun kan sagtens være sulten igen efter 1 time. Overgiv dig til instinktet og glem alt om at holde regnskab og tælle timer. Jeg ammede 12 gange i døgnet de første par måneder, for det var det, Kaja ville!

7. Amning tager tid. 12 amninger på et døgn tager SÅ meget tid. Det kan godt betale sig at lære at amme liggende, så du selv kan hvile mens baby spiser. Nogle babyer bruger 45 minutter på en amning, andre bruger 10. Det styrer de altså ret fint selv, og de skal nok sige til, hvis de vil have mere eller mindre mad.

8. Af og til er baby sulten, men kan ikke finde ro til at spise. Jeg oplevede det især, når Kaja gennemgik et udviklingsspring. Det var vildt frustrerende, men det hjalp at have is i maven, genfinde åndedrættet fra fødselsforberedelsen og prøve igen.

9. Det er op til baby og dig, hvorlænge amningen skal fortsætte. Ikke nogen andre. Fortsæt så kort eller lang tid, som det fungerer for jer begge.

10. Selvfølgelig må du amme ‘offentligt’, men for mig fungerede det bedst, når Kaja var skærmet af med et tørklæde eller en stofble, så hun ikke kunne holde øje med alt det spændende, der skete rundt omkring os. Jeg syntes egentlig også, det var meget fint, at vi på den måde stadig kunne have et intimt ‘amme-rum’, fordi det er en dejlig nærhed.

amning

Endnu en ammende i endnu en kirke – her anno 2012

PS: Hvis du undrer dig over, hvem Kaja og jeg er, så hold godt øje med bloggen det næste stykke tid! Der kommer nemlig en officiel introduktion snart.

banner til jordemoder app

Der er meget at forholde sig til og at holde styr på, når man er gravid. Dels er der alt det ‘praktiske’ med læge- og jordemoderbesøg, indkøb til babys ankomst og alle anbefalingerne om, hvad man må og ikke må.

Men der er også alt det, der fylder indeni (udover baby, selvfølgelig!). Alle de tanker og følelser, der suser igennem hjernen og hjertet og kroppen i de 9 måneder, det tager at bygge et nyt, lille menneske.

Min graviditet var fyldt med papirer, hæfter og lister; jeg skrev en dagbog til min mave om fosterets udvikling og en dagbog til mig selv (hvor der var plads til den angst og usikkerhed, der også er en del af følelsesregisteret som gravid). Vandrejournalen havde sin egen mappe, og så var der selvfølgelig to-do listerne med babyudstyr.

Derudover brugte jeg TIMEVIS på at trawle nettet igennem for information om graviditet, fødsler, spædbørn og udstyr. Jeg kunne godt have brugt en app som den, Jordemoderforeningen nu har lanceret i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning.

Jordemoderforeningens app samler nemlig seriøse artikler, et ‘uge for uge’ overblik, tjeklister til babyudstyr, en dagbog til både ord og til fine billeder af strutmaver plus korte videoer med øvelser til fødselsforberedelse. Derudover kan du få overblik (og en påmindelse dagen før!) om dine aftaler med lægen og jordemoderen.

Sidst, men ikke mindst, er der en vejviserfunktion og direkte opkaldsfunktion til dit fødested, så du slipper for at skulle lede efter det rigtige telefonnummer midt i en ve.

Det er da smart!

Du kan få styr på hele din graviditet for 19 kr, og app’en kan købes i App-store og Google Play. Du kan læse meget mere om app’en på Jordemoderforeningens hjemmeside.

Sjov i Påsken for både store og små

Der er masser af sjove aktiviteter i Påskeferien
for både dig med mave på eller dig, der er på barsel med baby.

1 : Fede fisk

Danmarks Akvarium i Charlottenlund har længe været lukket, men den 22.marts – lige op til Påskeferien – åbner de igen under navnet Den Blå Planet for en fed oplevelse for hele familien blandt hajer, søløver, kæmperokker helt ude ved vandkanten i Kastrup.

Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup
Se mere på www.denblaaplanet.dk

2 : Ahhhhhhv… slapning

Åhhh… hvem kunne ikke bruge en god gang massage af den overbelastede og ømme ryg og lænd? Brug en halv eller hel time af Påskeferien for dig selv på en specialdesignet briks med hul til mave og bryster, hvor du kan slappe af og nyde en gang massage med fokus på de områder, hvor du har brug for at få løsnet og afspændt musklerne. Priser mellem 300 og 600 kr.

DGI-byen
Tietgensgade 65
1704 København V.
Læs mere på www.cityfyswellness.dk

3 : ForårsSpa for 2 (snart 3)

Der er ikke bedre forkælelse end et spa-ophold, hvor I kan nyde hinanden, inden 2 bliver til 3 – eller der kommer flere børn til familien. På Hotel Vejlefjord kan komme på et ForårsSpa ophold med wellness og spa for 2 i Påskeferien. Tilbuddet inkluderer sanseoplevelser i de termiske bade, 3-retters middag i restauranten, overnatning og stor morgenbuffet. Priserne starter på 995 kr.

Hotel Vejlefjord
Sanatorievej 26
7140 Stouby
Læs mere på www.hotelvejlefjord.dk

4 : I bio med baby

Hvis vejret ikke skulle vise sig fra sin mest forårsvenlige side, kan I krybe sammen i biografens mørke med baby på skødet eller i liften og nyde en god film. Empire Bio på Nørrebro har fx Babybio hver onsdag kl. 12. Der er mulighed for både bleskift og flaskevarmning, og hvis baby sover, er der personale til at se efter barnevognen uden for salen. Win-win!

Læs mere på www.empirebio.dk

Puh, tiden flyver afsted lige for tiden! Jeg når på ingen måde alt det jeg gerne ville, og der er travlt med at få lager, butik og webshop til at spille sammen. Samtidigt kommer der næsten nye varer dagligt i butikken, så vi har også travlt med at pakke ud og lægge varer ind på strutshop og i butikkken.

Forleden aften tog jeg mig dog den frihed og “forsvandt” i mit lille syværksted derhjemme for at hygge mig med lidt nye ideer og barselsgaver til veninder.

Her er hvad der kom ud af det:

Fine (synes jeg selv;)) barnevognskæder, som kan bruges til pynt  forskellige steder.

Måske kommer den snart i butikken også?

(ved ikke lige, hvorfor dette billede absolut skal lægge sig ned)

Der er lukket i strut idag, men almindelige åbningstider både imorgen og på lørdag.

Strutshop.dk er selvfølgeligt altid åben.

Soshas Strutmave

30/03/2012

Endnu en opfølgning af en strutmave i Strut i 2011.

Sosha var i butikken hver mandag i en overgang i 2011 og nyder nu sin barsel sammen med lille Herbert.

Her er Sosha, smuk og gravid i 9.måned.

En søndag inden termin skriver Sosha denne besked:

“Hej Teffi. Jeg er på riget i fuld gang med fødsel, så kan desværre ikke arbejde imorgen.”

Efterfulgt af denne besked noget senere:

“Jeg har fået manden i mit liv. Han blev født under stormen i søndags. Han er stærk, vidunderlig og helt sin egen.”

Lille Herbert 24 timer gammel.

Fredag morgen er Rune allerede på arbejde, når drengene og jeg står op. Vi plejer at hygge os i køkkenet, mest på køkkengulvet, hvor jeg drikker min kaffe, Bertram spiser en bolle, og Linus leger. Vi tager det stille og roligt, og det plejer at være en ret hyggelig morgen. Her er drengene fanget fredag morgen med hver deres yndlings device pt.:

20120318-214806.jpg

20120318-214839.jpg

20120318-215219.jpg

Bertram har haft sin Nintendo længe, men det er først nu, at han rent faktisk bruger den. (Før i tiden blev den mest brugt til legetøjsdag i børnehaven -for at han kunne bytte sig til noget fedt legetøj med de andre børn..)

Linus ved ikke hvad fjernbetjeningen bruges til, men alt med knapper er fantastisk at savle i lige nu og skal undersøges. I det hele taget er alt det vi voksne bruger, mere interessant end alverdens legetøj. Det er også derfor, at det meste af vores køkkengrej befinder sig mere spredt ud over køkkengulvet end i de respektive skuffer..

…Yep, er lige igang med at undersøge og lege med diverse photo behandlingsprogrammer på min Ipad. Egenentlig for at finde et godt og nemt program at redigere billeder i (til den webshop vi arbejder for at få åbnet meget snart). Det er normalt ikke noget der interesserer mig voldsomt, men der er små, gratis app, og så er det nu meget nemt og sjovt.

Anes Strutmave

24/01/2012

Endnu en fin strutmave og et styks lækker baby.

Her er Ane, dejlig “sommergravid” i 2011. Ane læser til daglig og var i Strut om eftermiddagen og lørdage.

Og her er Alexander:

Alexander, der kom d.19.09.2011 (præcis 1 uge før termin)

Her er hvad Ane skriver:

“Før han kom, hed han ’Lille Ven’, og det blev han ved med at hedde de første 6 uger (til stor irritation for flere i vores omgangskreds). Efter mange overvejelser endte vi med Alexander, og det passer rigtig godt på ham, da han har vist temperament og helst vil have tingene på sin måde, og derfor har gået under tilnavnet ’Kongen’ eller ’Kong Alexander’.Men han er nu dejlig og storsmilende og helt fantastisk det meste af tiden.
Utroligt hvordan min strutmave kan blive til et så vidunderligt væsen, og at jeg kan få lov til at opleve hvordan han udvikler sig dag for dag.”

 

 

Vis din glæde..

31/10/2011

…over dine lykkelige omstændigheder med en statement T-shirt:

What’s kicking?

Celebrity Baby

Så kan det vist ikke siges mere tydeligt ;0)

Langærmede T-shirts fra Faire Dodo til 349.- i Strut.

Se flere varianter i Strut lige nu.

Ammepude Til Pynt?

17/10/2011

Nå, der strøg den sidste uge uden at jeg rigtig lagde mærke til det…

Men jeg fik da taget et par billeder og de kommer her. Det er billeder af ammepuder i vores stue for at vise, at en ammepude ikke kun er funktionel, men rent faktisk også kan være til pynt

-døm selv!

.

.

.

.

.

.

.

Ammepuden følger dig i lang tid og kan bruges til mange forskellige formål.Jeg synes den er helt uundværlig og en fast bestandel i vores hverdag lige nu, og så gør det jo ikke noget, at man også nyder at se på den.

Du kan for eksempel bruge ammepuden til at:

:: amme eller give flaske med uden at få ondt i skuldrene.

::lægge babyen ved siden af dig i sengen uden at være bange for at han/hun triller ud af sengen (ved at lægge ammepuden ved siden af/rundt om barnet)

::give babyen tryghed ved at lægge den ved siden af/rundt om hovedet (for eksempel i sofaen). Babyen kender lugten og ligger i et afgrænset område, som den kan mærke, når den strækker armene ud eller vender hovedet.

::lægge babyen delvist op af den, så han/hun kan følger lidt med i hvad du eller andre i rummet laver i stedet for at kigge op i loftet. (For god ordens skyld skal her nævnes, at meninger om, hvornår babyen må det, er meget forskellige.)

::lære babyen at sidde selv, ammepuden giver en god støtte i ryggen og siderne, og er blød når babyen vælter/triller.

::give støtte og sikkerhed, når storebror eller søster gerne vil sidde med den lille.

:::::

Ammepude fås i Strut fra 499.-