Estelle&Thild i Strut

22/06/2011

Som du måske har set på listen over mærker, så kan du nu shoppe de superlækre øko luksus plejeprodukter fra Estelle&Thild i Strut. Jeg er allerede total hooked og er meget glad for blandt andet ansigtsolien, bodylotion, stretch mark olien og ansigtsvasken, som alt sammen passer perfekt til min (stadig!!) højgravide krop.

Facial Oil Fragrance Free
Ansigtsolien er en 100% parfumefri ansigtsolie af koldpressede olier af allerbedste kvalitet. Jeg bruger kun et par dråber under ansigtscremen og det gør virkelig en stor forskel. Min hud føles gennemfugtet og superblød både dag og nat.
Ecorganic ansigtsolie til 335.-i Strut
Cleansing Gel Fragrance Free

Jeg har længe ledt efter en vaskegel til ansigtet, der ikke tørrer huden ud, da jeg kan blive lidt træt af kun at bruge rensemælk, som ellers anbefales til tør hud.

Denne er helt fantastisk! Jeg bruger den både morgen og aften, min hud bliver ren og blød. MMMHH!

Ecorganic Cleansing gel til 169.- i Strut.

Body Lotion Bergamot

Da jeg ikke helt kan undvære lidt dejlig og naturlig duft i hverdagen bruger jeg ecorganic bodylotion med neroli-bergamot. den dufter ganske sart og fungerer fantastisk med ecorganic stretch mark oil, som jeg bruger meget på maven, men ellers blander en smule i lotionen til hele kroppen.

Pregnancy Body Oil
Ecorganic Stretch mark oil til 189.- i Strut.
.
Alle produkter er ECOCERT* certificeret, og der bruges så få ingridienser som muligt. Jeg kan også godt lide at de fleste produkter kommer i praktiske pumpeflasker, som gør dem meget anvendelige, og som også har den fordel at der kan spares på dårlige konserveringsmidler, da du ikke stikker (bakterie)fingre ned i krukken hver gang.
.
Du kan både få Baby&Child serien, som er 100%parfumefri og fantastisk til både baby, barn og voksen. Hvis du (som mig) ikke kan leve uden lidt duftende forkælelse kan du også svælge i både krops-og ansigtsprodukterne med lidt neroli/bergamot-duft. Sidst, men ikke mindst får du hele ansigtsserien også uden parfume.
.
*At produkterne er ECOCERT organic certificeret betyder, at:
  • 95% af planteingredienserne skal være økologisk dyrket.
  • 95% af totalindholdet skal være af naturlig oprindelse.
  • 10% af totalproduktet skal være økologisk.

Desuden kan du være sikker på, at produkterne ikke indeholder parabener, mineralske olier, sodium lauryl/laurath sulfat, parfume, alkohol som konservering eller propylen glykol, silikone, urea, dea, tea, syntetiske emulgeringsmidler, PEG, farvestoffer eller andre syntetiske tilsætningsstoffer og kemikalier.

Reklamer