Mig og mit Næsehorn

27/03/2011

Endnu engang er jeg total forkølet, hvilket også er grunden til, at der har været lidt færre indlæg her på siden den sidste uge.

Efter lidt irritation over ikke at måtte bruge næsespray og dermed ikke kunne falde i søvn, kom jeg i tanke om et bekendtskab jeg gjorde på et yogakursus på skandinavisk yoga- og meditationsskole under min sidste graviditet:

Et næsehorn.

En næseskyldning er måske ikke det mest charmerende din kæreste har set dig gøre, men det er klart det værd!

Måske virker det ikke lige med det samme, men giv det lidt tid og stille og roligt kan man trække vejret igen. Jeg synes man også bliver mere klar i hovedet. Det er ligesom om det hele letter lidt. Gøres det kontinuerligt kan det være med til at forebygge både hovedpine, forkølelse og andre virusinfektioner, uden bivirkninger. Samtidig er det jo også kun en fordel, at sansynligheden for at kunne trække vejret frit under fødslen klart er forhøjet.

Jeg tror, jeg vil prøve, at skylde næsen lidt mere regelmæssigt igen -kan umiddelbart kun se fordele i det -det er bare med at huske at gøre det..

Er du også desperat efter at kunne trække vejret igen og træt af at være forkølet så læs mere om næseskyldning her eller her.